Kinesisk madlavning er en af de ældste madlavningstraditioner i verden og en
af de mest varierede. Fast mad bliver spist med spisepinde og supper med en
bred, fladbundet ske, normalt af keramik. Da det i Kina er barbarisk at have
knive ved bordet, bliver de meste kinesermad serveret i små stykker klar til at
tages med spisepinde. I modsætning til vestlig mad, hvor kødprotein udgør
hovedparten af et måltid, er det kulhydraterne i form af ris, dampet brød, eller
nudler, der er det centrale i et kinesisk måltid.

Da Kina er stort og varieret, kan den kinesiske madlavningstradition deles i
mange lokale køkkener, eksempelvis:

Det kantonesiske køkken stammer fra Canton-området i Sydkina (Guangdong
provinsen). Det er denne madlavningsstil, der er mest kendt uden for Kina; en
“kinesisk restaurant” i den vestlige verden serverer primært kantonesiske retter.
Grunden til det er, at der har været en meget større immigration fra
Guangdongprovinsen end fra andre provinser i Kina, og at der er mange
kantonesiske retter, der generelt falder i vestlig smag